Hvad koster det at blive skrevet op?
Det koster mellem 120 kr. - 195 kr. om året at stå på ventelisten til en boligorganisation. Vælger du mere end en organisation, får du en rabat på 15 kr. pr. organisation udover den første, men kun ved opnotering - ikke ved den årlige ajourføring.
Nogle boligorganisationer er organiseret som almene andelsboligforeninger, hvilket betyder, at du ved opnotering skal betale et engangsbeløb for at blive medlem af foreningen på 50 kr. - 100 kr.
NB. Selv om navnet kunne tyde på det, har almene andelsboligforeninger ikke noget at gøre med private andelsboligforeninger. Her er økonomi og lovgrundlag et helt andet.
Derudover koster det i nogle boligorganisationer et beløb at gøre brug af muligheden for at få en bolig hurtigere hvis man opfylder kriterierne for fleksibel udlejning.
De eksakte priser fremgår, når du efter at have søgt boliger kommer til "ønskekurven".
Har du ladet dig opnotere (og betaler opnoteringsgebyret) via internettet har du 14 dages fortrydelsesret. Elleres er din opnotering bindende, og du kan ikke få dine penge retur.

