Tilbage til forsiden

 

Har du arbejde i Herlev eller en af nabokommunerne, og ønsker at flytte til Herlev, kan Herlev kommune måske hjælpe dig til en bolig. Det samme gælder, hvis du er under uddannelse i Herlev.

Læs mere om kriterier m.v. her

Boligselskabet AKB, Herlev
 

Boligselskabet AKB, Herlev og Herlev Kommune har indgået aftale om ny udlejningsaftale gældende for afdeling Herlev 1. (Kobbervej/Kiselvej)

De fleksible udlejningsregler omfatter følgende kriterier:

HF 1
Fortrinsret for personer, der kan dokumenterer, at de har eller er blevet tilbudt fast arbejde (min. 30 timer) i 2730 Herlev, 2600 Glostrup, 2610 Rødovre, 2700 Brønshøj, 2740 Skovlunde, 2750 Ballerup, 2860 Søborg, 2880 Bagsværd eller 3500 Værløse. Man skal bo i selvstændig bolig (ikke f.eks. c/o adresse, kolonihave- eller sommerhus). Uddannelses-pladser o.l. er ikke omfattet.

HF 2
Fortrinsret for personer over 55 år, som ønsker en mere senioregnet bolig. Skal have boet i selvstændig bolig (ikke f.eks. c/o adresse, kolonihave- eller sommerhus) i Herlev Kommune de seneste 2 år.

HF 3
Fortrinsret for unge mellem 18 og 25 år, som ønsker at flytte hjemmefra for første gang, og som kan dokumentere enten at være under uddannelse min. 20 timer om ugen, eller at have beskæftigelse på min. 25 timer om ugen. Den bolig-søgende skal have boet i Herlev Kommune de seneste 2 år.

HF 4
Fortrinsret for boligsøgende i selvstændig bolig (ikke f.eks. c/o adresse, kolonihave- eller sommerhus), som har tilknytning til Herlev i form af familie (bedsteforældre, forældre, børn eller børnebørn) bosiddende i Herlev Kommune. Den boligsøgende skal dokumentere, at de enten har eller er blevet tilbudt fast arbejde (min. 30 timer) i en virksomhed i Københavnsområdet, eller at de modtager efterløn, folke-pension eller anden aldersbetinget pension.