Tilbage til forsiden

 

Sydkystens Boligselskab, Greve

                   

Greve Kommune og Sydkystens Boligselskab har indgået en aftale om fleksibel udlejning. 65 % af de ledige boliger i selskabet (dog ikke i afdeling Skriverhusene) udlejes efter de fleksible kriterier.

De fleksible kriterier er opdelt i følgende 3  hovedgrupper:

Gruppe 1 - boligsøgende med bopæl i Greve Kommune.

G1  Par, der går fra hinanden ved samlivsophør,  og hvor der er børn under 18 år.

G2 Unge, der ønsker at flytte hjemmefra eller nærmere  til uddannelsessted eller arbejde.

G3 Ældre over 55 år og handicappede, der ønsker at flytte til en bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre. Enlige kan anvises en 3-rums bolig, og par kan anvises en 4-rums bolig.

G4 Boligsøgende med bopæl i Greve Kommune, der ufrivilligt søger en bolig, hvis deres job er tæt 
integreret i hjemmet og hvis jobbet er i fare ved boligskiftet.

Gruppe 2 - boligsøgende med særlig tilknytning til Greve  Kommune.
                         

T1 Unge, der ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution i Greve Kommune eller nærområdet (fortrinsvis nabokommunerne).

T2 Familier, der ønsker at flytte til kommunen, og  hvor alle voksne har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor mindst en af disse har  arbejde i Greve Kommune eller nærområdet.

 Gruppe 3 - alle.

UB Alle, som generelt kan medvirke til at styrke beboersammensætningen ved at alle voksne i husstanden har fast tilknytning til arbejdsmarkedet og et stabilt boligmønster.

Gruppe 1 og 2 prioriteres forud for gruppe 3. Rækkefølgen er desuden prioriteret således, at udlejning efter de særlige kriterier sker efter anciennitet på ventelisten.

Hvis du mener at opfylde et af kriterierne, skal du først skrives op på venteliste. Når du kommer til "ønskekurven" skal du markere kriteriet. Er du skrevet op i forvejen på KABs fællesventeliste, kan du selv gå ind og tilføje kriteriet under menupunktet "login".