Tilbage til forsiden


Boligselskabet AKB, Albertslund

 Albertslund Kommune og Boligselskabet AKB, Albertslund har indgået en aftale om udlejning af en del af de ledige boliger i afdeling nr. 5001 Hedemarken efter bestemmelserne om fleksibel udlejning. 

Hvis du som boligsøgende har afslået eller undladt at svare på 3 tilbud, der opfylder ansøgningsskemaets ønsker, slettes du af ventelisten. Dette gælder dog ikke ansøgere efter kriteriet senior, disse stilles i bero efter 3 tilbud, og du skal selv meddele hvornår du igen ønsker tilbud.

De fleksible udlejningsregler omfatter følgende kriterier:

FAG Boligsøgende, som bor uden for kommunen og som har eller er blevet tilbudt arbejde eller uddannelse i Albertslund Kommune, og som ønsker at tilflytte kommunen. En forudsætning er, at det er fast og varigt arbejde på minimum 30 timer ugentligt. Uddannelsen skal være SU-berettiget eller med lærebrev.

FAS Personer/familier (minimum 50 år) i kommunen, der i tide ønsker at flytte til en bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre, eller som ønsker at flytte nærmere til familie og slægtninge.

FAB Skilsmisseramte, der bor i kommunen og som af sociale eller beskæftigelsesmæssige årsager har behov for en hurtig boliganvisning. Ansøger skal dokumentere med kopi af separationsbevilling/skilsmissebevis. Ved brudt parforhold kræves fælles bopæl i minimum 2 år. Ansøgningen gælder for et år og kan ikke forlænges.

FAU Unge i kommunen, som ønsker at flytte hjemmefra for første gang (skal kunne dokumenteres), og som kan dokumentere start på eller igangværende uddannelse, eller start på eller igangværende fast arbejde. En forudsætning er, at det er fast og varigt arbejde på minimum 30 timer ugentligt. Uddannelsen skal være SU-berettiget eller med lærebrev.

 FAH Personer, der bor i kommunen, som af helbredsmæssige/sociale årsager har behov for en mere egnet bolig, eller behov for at flytte nærmere til familie eller bekendte. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en individuel konkret vurdering af ansøger.

 Hvis du mener at opfylde et af kriterierne, skal du først skrives op på venteliste. Når du kommer til "ønskekurven" skal du markere kriteriet. Er du skrevet op i forvejen på AKBs fællesventeliste, kan du selv gå ind og tilføje kriteriet under menupunktet "login".