BoligButikken er en non-profit virksomhed stiftet af de førende almene boligorganisationer i Storkøbenhavn.
BoligButikken er stiftet for at gøre det lettere for de boligsøgende, der således ikke skal gå fra boligorganisation til boligorganisation.
BoligButikken er en fælles indgangsdør.
BoligButikken er godkendt af Københavns Kommune og Københavns Kommune fører tilsyn med BoligButikkens virksomhed.
I BoligButikken sikrer du din boligfremtid
I BoligButikken kan du ikke tage en lejebolig ned fra hylden, men du kan blive skrevet op til en. Det kalder vi en opnotering, og det er din forsikring for, at du får mulighed for at få tilbudt en almen lejebolig. Hvornår og hvor afhænger af hvor lang ventetiden er, og hvilke steder du vælger at blive opnoteret.
I BoligButikken kan du vælge mellem 90.000 forskellige lejeboliger i Hovedstadsområdet. Det er en unik mulighed, vi kan tilbyde, fordi BoligButikken er et samarbejde mellem syv almene boligorganisationer.

